00

Hovedbestyrelses medlem.
Jens Bjørn Andersen, orienterer:






Jagt i skoven
 

 
Tirsdag d. 10 januar 2012 kunne man i Adresseavisen, Ebeltoft læse et debat indlæg om jagt i skoven. Skribenterne, der er ivrige motionister, udtrykte bekymring om sikkerhed ved færdsel i private skove i jagtsæsonen samt skiltning når der afholdes jagt.
 
Der fremføres endvidere nedenstående fortolkning af lovgivningen på området:
 
”Loven siger, at i private skove har man lov til at færdes i dagtimerne på stierne, hvis man overholder reglerne i skoven (ikke tænder bål, hund i snor, ikke brækker grene eller smider affald osv.). Dette gælder også i jagttiden”
 
Det er Jægerforbundets opfattelse at Naturbeskyttelseslovens adgangsbestemmelser forener den private ejendomsret med befolkningens adgang til naturen på en fornuftig måde.
 
Ejere af private skove kan faktisk forbyde adgang på dage, hvor der holdes selskabsjagt eller i forbindelse med intensivt skovningsarbejde. Endvidere kan man forbyde adgang i perioden 16. maj til 15. juli fra kl. 6 til 7 når der afholdes pürschjagt.  Lukning af et område skal ske ved skiltning ved almindeligt anvendte indgange, og skal angive det tidsrum, hvor forbuddet gælder.
 
Jægerforbundet ønsker dog ikke at skove lukkes i forbindelse med jagt, med mindre helt særlige grunde taler herfor ud fra især sikkerhedsmæssige årsager. Jagt skal ikke forsvares, men forklares.
 
Jægerforbundet ønsker derfor, at der skiltes ud fra mottoet: ”Vis hensyn – det gør vi!”
 
Afholdelse af jagt kan fuldt ud forenes med publikums adgang til skovene.
 
Jens Bjørn Andersen, januar 2012

 






Katteejere - hold jeres kæledyr hjemme!
 
Lørdag d. 5/11 kunne man i Aarhus Stiftstidende læse om en formodet nedskydning af katten ”Bettemus” hvilket havde chokeret Dyrenes Beskyttelse. Katten var angiveligt ude og lufte sig selv i en skov, og jægere nævnes som dødsårsagen, da katten havde et ”rent skudsår”.

Lad mig slå det fast med det samme! Vi skal ikke gå rundt og skyde folks kæledyr, og regulering af katte skal ske i overensstemmelse med reglerne på området. Herreløse katte må skydes, hvis det sker efter dyreværnslovens bestemmelser om dyreværnsmæssig forsvarlig aflivning, hvis det sker et sted, hvor man lovligt må anvende skydevåben, og hvis det sker uden forudgående indfangning. Ejerkatte er derimod omfattet af bestemmelserne i Lov om mark og vej fred, og der gælder samme regler for ejerkatte som for hunde.

Reglerne i mark og vejfredsloven er klare. Man skal holde sine hunde, katte og hvad man ellers har af husdyr hjemme. Gør man ikke det, kan man blive gjort ansvarlig for de eventuelle skader, som dyrene forårsager. Man kan endda blive dømt for ufred! Ved gentagne forstyrrelser, og hvis man ikke kan fange de pågældende dyr – kan en nedskydning komme på tale. Det forudsætter dog, at man først har opsøgt ejeren og gjort denne opmærksom på problematikken samt informeret om konsekvensen ved yderligere forstyrrelser. Kan man ikke finde frem til den retmæssige ejer, skal man – i en på egnen udbredt lokal avis – indrykke en annonce indeholdende en advarsel om nedskydning ved fremtidige forstyrrelser samt en beskrivelse af de pågældende dyr. I situationer, hvor dyret angriber andre husdyr eller er til nærliggende fare for person eller ejendom, kan der dog skydes uden forudgående advarsel.

Når dyreejere – herunder katteejere – lader deres dyr strejfe uden for deres ejendom, er det altså en direkte lovovertrædelse.

Det kan undre mig, at katteejere tilsyneladende ikke elsker deres kæledyr i samme grad som hundeejere! Når mine hunde stikker af, for det sker selvfølgelig også lejlighedsvis, så ligger jeg søvnløs, indtil de er hjemme igen, hvis det da ikke forinden er lykkes at finde dem. Katte bliver ofte lukket ud for natten!

Hvis man som katteejer vælger at overtræde loven og blot lukker sin kat ud, og hvis man vil sikre sin kat mod forveksling med en herreløs kat – så giv den et tydeligt halsbånd på! ”Bettemus” havde angiveligt ingen halsbånd på – men var i.flg. ejeren, ”tydeligt” øremærket. Det er bare ikke godt nok. De fleste øretatoveringer kan først ses, når man står med katten i hænderne.

Det vurderes, at der hvert efterår er mere end 500.000 herreløse katte i Danmark. Alle katte i Danmark er tamkatte. Det gælder både ejerkatte og herreløse katte. Begge har derfor brug for vores hjælp for at kunne overleve. En stor del af de herreløse katte dør således enten af sult eller kulde.

De mange katte – herreløse som ejerkatte – udgør et enormt forstyrrende element i naturen og giver en ubalance, som primært går udover de jordrugende fuglearter og harerne. Hos visse vildtarter nævnes netop prædation som en væsentlig årsag for deres tilbagegang. På kontoen af mindre forseelser står katte ekskrementer i haver og sandkasser samt kattepoter på den nyvaskede bil.

Lad mig derfor endnu engang understrege, at nedskydning af katte skal ses som en sidste udvej ved gentagne forstyrrelser, men samtidig skal budskabet være klart. Hold dine husdyr hjemme!

Jens Bjørn Andersen, Knebel
Hovedbestyrelsesmedlem, Danmarks Jægerforbund






Jagt på mørkbuget knortegås.
 
På Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside, kan man læse følgende overskrift, "Jægere har skudt fredede knortegæs på Fyn"
 
Der er for nuværende ikke jagttid på mørkbuget knortegås. Det hersker der ingen tvivl om, og derfor er der heller ikke nogen tvivl om, at hvis jægere nedlægger knortegæs, så er det ulovligt. Overtrædes jagtlovgivningen tager Danmarks Jægerforbund naturligvis afstand fra det.
 
At der så burde have været jagttid på knortegæs, er en helt anden sag, for bilag 2/II i EF-fuglebeskyttelsesdirektivet giver klart mulighed for, at der kan fastsættes jagttid i Danmark på knortegæs. Bestanden af mørkbugede knortegæs er i dag er oppe på omkring 200.000 individer efter at sygdom i ålegræsset, som er gæssenes foretrukne føde, havde resulteret i en voldsom nedgang i bestanden i midten af forrige århundrede. I artiklen nævner Kurt Due Johansen, at det var jagtfredningen der gjorde hele udslaget i 1972, så bestanden kom op igen.
Dette er ikke hele sandheden, for i den periode, skete der også et voldsomt indhug i bestanden på ynglepladserne i det nordlige Sibirien, hvor det gik ud over både ynglende fugle og æg.

At bortfaldet af jagttiden skete samtidig med, at den store efterstræbelse aftog, og at ålegræsset har fået det lidt bedre - har åbenbart fortabt sig i historien.
Strand- og havjagtsudvalget i Danmarks Jægerforbund ønsker jagt på mørkbuget knortegås i en eller anden form. Her skal der naturligvis tages hensyn til den lille, sårbare bestand af lysbugede knortegæs, der optræder i visse dele af landet, og som vi i Danmark har et stort ansvar over for.

Generelt er gåsebestandene i stigning i Nordvesteuropa, og her er jagt en faktor i forhold til, at holde bestandene på et bæredygtigt niveau, plus at gæssene er en ressource, der kan udnyttes som en god råvare i de danske køkkener.
 
Nej, der skal ikke drives ulovlig jagt, men der skal være jagttid på de arter, der kan tåle det, og det kan der fint være på den mørkbugede knortegås, bare det sker kontrolleret.
 
Se DOF´s nyhed her: http://www.dof.dk/index.php?id=nyheder&s=nyheder&m=visning&nyhed_id=957


Jens Bjørn Andersen, Oktober, 2011






Vil du have indflydelse på de kommende jagttidsforhandlinger?


Det er Miljøministeren, der sætter jagttiderne efter indstilling fra hendes rådgivende organ Vildtforvaltningsrådet (VFR) – hvor Danmarks Jægerforbund har sæde. Jagttiderne forhandles hvert tredje år. De jagttider der træder i kraft den 1. april 2013 forhandles forventeligt i VFR allerede i første halvår af 2012.


For at tilsikre en god og sund debat internt i forbundet, forud for forhandlingerne i VFR, så har hovedbestyrelsen besluttet en proces – hvor der indsamles input fra JKF’erne via kredsen samt afholdelse af fire landsdækkende møder, der afholdes i løbet af efteråret.


Der er fra Kalø den 1. august 2011 udsendt et debatoplæg til alle JKF’erne.


Med udgangspunkt i debatoplægget, så skal det derfor være min opfordring, at man tager debatten rundt i JKF’erne, og sender en opsummering til kredsformanden.


  • Skal vi have skumringsjagt på kronvildt?

  • Skal vi have jagttid på sæl og/eller stor regnspove?

  • Skal vi udfordre ”bør” princippet – altså jagttid i perioden 1. februar – 31. august?

  • Skal vi udfordre de internationale rammer, der påvirker mulighederne for dansk jagttid?

  • Forvaltningsplaner baseret på biologiske fakta i stedet for generelle fredninger…

Deltag og vær med til at nuancer debatten!


Der afholdes 5 landsdækkende møder – hvoraf de 3 er i Jylland:


15. november, kl.: 19:00 (Nordjylland)
Sted: Hjallerup Jagtforening, Kjærsgaard Engvej 15, 9320 Hjallerup


16. november, kl.: 19:00 (Midtjylland)
Sted: Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10, 7490 Aulum


17. november, kl.: 19:00 (Sydjylland)
Sted: Afventer nærmere fra kreds 4.


Senest den 15/2 samles alle input på Kalø, der udarbejder en sagsfremstilling til hovedbestyrelsen. På baggrund af input/sagsfremstilling beslutter hovedbestyrelsen et udspil til jagttidsforhandlingerne.


Vel mødt!


Jens Bjørn, august 2011.






Danmarks Jægerforbund kreds 3