16. september 2010

Nationalpark Mols Bjerge.

Grenaavej 12,

8410 Rønde.

Att. Nationalparkbestyrelsen

Vedr.: Udvikling af Nationalparken.

Nationalparkbestyrelsen har udsendt debathæftet ”Brug din indflydelse på Nationalpark Mols Bjerge – Borgernes idéer til udvikling”.

Tak for det !

Som jægernes officielle, lokale talerør og som en af de største lokale, grønne organisationer (om ikke den største) med over 1200 medlemmer vil vi hermed gerne fremkomme med nogle betragt-ninger hertil.

Vi vil først komme med nogle generelle bemærkninger og dernæst kommentere de enkelte af de fokuspunkter, debathæftet omhandler.

Generelt:

Først, og som det grundlæggende, vil vi pege på, at jagtudøvelse er og bør være en naturlig del af forvaltningen af naturressourcerne i Nationalparkområdet, samt at jagtudøvelse nok er den eneste fritidsaktivitet, der ikke kun benytter naturen, men som også aktivt, styrker naturen.

Vi skal i den forbindelse erindre om, at styregrupperapporten direkte bygger på den forudsætning, at jagtudøvelse i Nationalparken kan finde sted i overensstemmelse med jagtlovens almindelige regler.

Tilsvarende bygger Den Nationale Følgegruppes rapport til miljøministeren og selve Nationalpark-loven på det princip, at der skal gælde samme regler indenfor Nationalparkområdet som udenfor.

Det er derfor vigtigt at være bevidst om, at jagt er en naturlig del af naturforvaltningen; jagt styrker naturen og biodiversiteten gennem naturpleje og forvaltning. Den kendsgerning bør og skal komme Nationalparken til gavn.

Vedr. afsnittene ”Naturen”, ”Overdrev”, ”Skov” og ”Kyster/Hav”:

Vi finder det vigtigt, at der udarbejdes forvaltningsplaner, der sikrer biodiversiteten og de eksiste-rende vildtarter, - fugle, pattedyr og insekter – indenfor hver af de nævnte, forskellige naturtyper.

Heraf følger eksplicit også, at der skal ske en effektiv og målrettet bekæmpelse af invasive arter, - såvel indenfor flora som fauna.

Nationalparken kan drage nytte af jægernes viden, ekspertise og lokalkendskab. Danmarks Jæger-forbund har en række kompetente konsulenter og naturvejledere, ligesom der spredt over hele området findes jægere med indgående lokalkendskab.

Netop disse borgere (jægere) med natur-lokalkendskab vil kunne bidrage væsentligt til realisering af ønskerne i Styregruppe-rapportens afsnit ”Identifikation og vurdering af naturgenopretning og mulige nye naturområder”.

Styregrupperapporten peger i den forbindelse på, at der løbende bør iværksættes, citat: ”Genetablering af søer og vandhuller, etablering af levende hegn med højt biologisk indhold, genetablering af stendiger og ophjælpning af kondyrbestanden”. Citat slut.

I mange tilfælde er jægerne via private tiltag allerede foran på disse områder, og vi skal i den forbindelse ikke mindst henlede opmærksomheden på de lokale hjortelaug, der er oprettet netop med henblik på en ophjælpning af krondyrbestanden.

Ligeledes henledes opmærksomheden på Jægerforbundets forskningsafdeling og forsknings-projekterne om netop kronvildtbestanden og om ”nataktive pattedyr”, der begge gennemføres med aktiv indsats fra frivillige jægere. Den første ved indsendelse af kæber fra nedlagt kronvildt, den anden ved fysisk registrering og optælling i timerne omkring solopgang og lige efter solnedgang.

Vi finder det vigtigt, at evt. nye, offentlige stier anlægges hvor det ikke forstyrrer kerneområder og således at der sikres forstyrrelsesfrie områder for vildtet. Dette er ikke mindst vigtigt, hvis bestræ-belserne på ophjælpning af kronvildtbestanden skal lykkes.

Vi finder det i denne forbindelse relevant at påpege, at det er vigtigt, at der er større fokus på natur end på cykel- og gangstier. Uden natur og biodiversitet er det andet ligegyldigt !

Endelig anbefaler vi, at der i forhold til færdsel i områderne og med henvisning til Naturbeskyttel-sesloven informeres omkring regler ved hjælp af skiltning og foldere på flere sprog.

Vedr. afsnittet ”Kultur”:

Vi foreslår, at der i informationscentrene etableres udstillinger, der fortæller om jagten som kulturbærende element i de pgl. lokalområder indenfor Nationalparkgrænsen. – Dette kan for eksempel ske med fokus på følgende 3 meget forskellige jagtformer, der alle har været drevet indenfor Nationalparkområdet i århundreder: ”Herregårdsjagten” – ”Den lille mands jagt” (også kaldet ”husmandsjagten”) og ”Strand- og havjagten” (fiskernes supplement til det daglige udkomme).

Udstillingen bør afsluttes med oplysninger om jagten i dag, - herunder at jagt er en naturlig del af naturforvaltningen og at jagt styrker naturen gennem naturpleje og forvaltning.

Det er en selvfølge, at vi som jægere gerne medvirker ved udarbejdelsen af sådanne udstillinger, indsamling afidentifikation og fremskaffelse af baggrundsmateriale m.v..

Vedr. afsnittet ”Friluftsliv”:

Til sikring af en bæredygtig udvikling og effektiv bekæmpelse af invasive arter foreslår vi konkret, at jagten på offentligt-/statsejede arealer indenfor Nationalparkområdet stilles til rådighed for lokale jagtforeninger.

 

Til gengæld herfor skal de pågældende jagtforeninger forpligte sig til at :

• Medvirke til formidling om jagt, - blandt andet ved afholdelse af ”publikumsjagter” og evt. andre oplysende arrangementer som f.eks. ”Skovens Dag”.
• De pgl. områder ikke lukkes for publikum under jagtudøvelse, - men at andre gæster/natur-brugere (naturligvis) bliver venligt modtaget og gives en saglig og oplysende orientering om, ”hvad det er der foregår”.
• Foretage vildt- og biotoppleje samt andre fysiske tiltag, som den offentlige ejer (kommune eller stat) måtte ønske fremmet.
• Medvirke til forskning (via Jægerforbundets forskningsafdeling og DMU m.fl.).
• Indgå i samarbejde med andre naturbrugere, - blandt andet ved fælles tilrettelægning og markedsføring af arrangementer m.m..

 

 

Vedr. afsnittet ”Forskning og formidling”:

Jvfr. ovenstående kan jægerne bidrage til forskning ved frivillig indsats på en lang række områder og på de måder, det måtte ønskes af de relevante forskningsinstitutioner og andre (DMU, Jæger-forbundets Forskningsafdeling, Skov- & Naturstyrelsen, Kommunen, Nationalparkbestyrelsen og andre).

 

Jægernes styrke her er, at vi ”råder over” en stor medlemsskare, der har naturen og livet i den som sit store interesseområde, som er vant til at færdes i naturen, og som kender naturen lokalt ”som sin egen bukselomme”.

 

JKF Syddjurs kan også tilbyde at medvirke ved udarbejdelsen af foldere og andet oplysende materiale (ikke kun om jagt, men naturligvis gerne med vægt på dette som det kulturbærende element, jagtudøvelsen er i det danske samfund og dansk naturforvaltning).

 

 

Vedr. afsnittet om ”Erhverv”:

Jagt og jagtudøvelse er et meget vigtigt, og økonomisk meget tungtvejende, erhverv, nationalt såvel som lokalt.

 

Som bekendt er der flere store godser og herregårde indenfor Nationalparkområdet. Udover at godsernes jagtvæsener har stor kulturhistorisk betydning, er det i dag også af stor økonomisk betydning for godsernes og herregårdenes drift, at der er en økonomisk indtjening på jagten. Det forlyder, at i nogle tilfælde er indtægterne fra jagtudøvelsen hovedindtægten for den pgl. ejendom.

Uden den ville det formentlig i nogle tilfælde være vanskeligt at kunne leve op til de vedligeholdel-sesforpligtelser, der følger med det at eje et gods eller en herregård.

Dermed er jagten også medvirkende til at bevare denne vigtige del af vores kulturminder.

 

Ligeledes skal peges på den afledte økonomiske effekt, ”den almindelige jagtudøvelse” har på vores lokalsamfund.

Her tænkes ikke blot på de jagtlejer, jægerne betaler til de pgl. jagtudlejere, men også og i nok så høj grad på, at der er flere jagtudstyrsforretninger, jagtrejseformidlere, (jagt-)hundeopdrættere,foder- og udstyrsforhandlere m.fl. – større eller mindre erhvervsdrivende – i vort lokalsamfund. Erhvervsdrivende, der ikke ville eksistere, hvis de ikke havde jægerne som kunder.

Vi kender p.t. ikke de økonomiske beregninger for den økonomiske betydning for lokalsamfundet, jagtudøvelsen har, men det kan efterforskes, og vi medvirker gerne hertil. Det kan dog allerede nufastslås, at den er ikke ubetydelig.

 

 

Afsluttende bemærkninger:

Jægerne medvirker gerne positivt og konstruktivt til at vi får en god og velfungerende Nationalpark, -plan, -organisation og -drift med vægt på biodiversitet og sikring af eksisterende arter indenfor flora og fauna og med aktiv bekæmpelse af invasive arter.

 

Vi vil denne forbindelse ikke undlade at gøre opmærksom på, at ganske mange af jægerne også er lodsejere og derfor er helt essentielle i Nationalparkens bestræbelser på at udføre det ”skabende samarbejde”, der efterspørges.

 

Jægerne har en dygtig og kompetent repræsentant i Nationalparkrådet, Erik Lykke Sørensen, der med stor vægt kan og vil fremføre jægernes synspunkter og bidrag til løsningen af forekommende opgaver og udfordringer.

JKF Syddjurs og Danmarks Jægerforbund er Erik Lykke Sørensens bagland lokalt og nationalt.

Som det lokale bagland er JKF Syddjurs parat til at indtræde i relevante samarbejds-fora, som Nationalparkbestyrelsen og -rådet måtte ønske.

 

Såfremt Nationalparkbestyrelsen måtte ønske yderligere eller uddybende bemærkninger til nærværende, er vi selvsagt til rådighed herfor.

 

 

 

 

Med venlig hilsen

Jagtforeningerns Kommunale Fællesråd

Syddjurs

 

 

Ole H. Andreasen                                     Reidar Lænø

                                Formand                               næstformand/Grønne Rådsrepræsentant